Plugin-teressant

Plugin-teressant

”Fejl under visning af indhold”… ”en opdatering af dit plugin er påkrævet for at fortsætte”

Det er noget vi nok alle kender til.
Teknologier som Flash, Silverligt og Java, er skrøbelige når det kommer til sikkerheden og man har f.eks. i mange år (siden 2007) måtte undvære Flash på iPhone og iPad, med Apples indbyggede browser ”Safari”. Allerede dengang mente Apple at det ville give problemer og sårbarheder på enhederne. Man kan sige meget – og det gjorde man – men de fik jo faktisk ret.

De store siger STOP
Vidste du at det faktisk først var i januar 2015 at YouTube (Der nu ejes af Google) gik bort fra at benytte Flash til afspilning af videoer, og i stedet anvende HTML5?
Sidste nye skridt fra Google er at de helt har forbudt flash-baserede annoncer i deres søgemaskiner.
HTML5 bliver da også ”byggestenene” til meget af den videoafvikling vi kommer til at se på nettet.

En uddøende race
Indtil nu har det været meget centreret om Java, Flash og Microsoft’s Silverlight.
(Silverlight som i øvrigt slet ikke understøttes i deres egen browser ”Edge”!)

Mange websites benytter sig derfor i dag af f.eks. Flash til at vise reklamer, bannere og små videosekvenser.
Så hvis dit website er blandt dem – så er det ved at være tid til at overveje et generelt skifte.
Der findes mange alternativer i form af div. softwares der kan afvikle medierne, men som sagt vil man opleve at langt de fleste bygger på HTML5 eller JavaScript (ikke at forveksle med alm. Java).

Hos Easyflow går vi meget op i både brugeroplevelse, men også sikkerhed.
Derfor udvikles alle vores løsninger på platforme helt uden Java, Silverlight eller Flash.

Billedgallerier er f.eks. lavet i JavaScript frem for de forældede flash-fremvisere.

Vil du høre mere om de ”nye” teknologier og hvordan vi hurtigt kan konvertere indholdet til f.eks. HTML5, så ring eller skriv endelig til os.

Har du spørgsmål eller er du nysgerrig?

Vi er kun et opkald væk 7070 2626