Let’s shorten things!

Let’s shorten things!

Let’s shorten things!

Du er nok stødt på et hav af forkortelser hvis du er ude at ”shoppe” ny hjemmeside eller webshop.

I vores branche ved alle hvad tingene står for. Men nu er det jo bare lige sådan at vores kunder er IKKE i vores branche. Ellers ville de jo nok ikke have brug for os.

Generelt er vi rigtig gode (det siger kunderne i hvert fald) til at gøre det meget komplekse let forståeligt.

Vi hjælper da også gerne dig lidt på vej – så her får du lige nogle at de termer vi anvender på daglig basis og, som du uden tvivl vil støde på i din søgen efter den rigtige leverandør til din nye side. De er ganske enkelt listet op efterhånden som vi kom i tanker om dem.

CRM: Customer Relationship Management. Et system der i bund og grund skal holde styr på dine kunder og de informationer som binder dem sammen med dig. Det kan f.eks. være en kontrakt.

ERP: Enterprise Ressource Planning. Dette er ofte komplekse systemer som holder styr på alt lige fra økonomien, produktionen og til dine interne ressourcer. Som ”kernen” i mange firmaer er det også her at der laves rigtig mange automatiske processer.

SEO: Search Engine Optimization. Eller søgemaskine-optimering. Jo bedre din hjemmeside leverer SEO-delene, jo større chance er der for at f.eks. Google kan finde din side. SEO-dele kan være små tekster, søgeord og specielle markeringen som søgemaskinerne kigger specielt efter. (Læs evt. mere om SEO i vores artikel her)

SEM: Search Engine Marketing. Den betalte del af søgeresultaterne på Google. De små annoncer som du ser i toppen (eller siden) af søgeresultater når du leder efter noget på Google. Disse koster selvfølgelig penge, og hvis du vil betale nok – så kan du sagtens ligger øverst på listen. (Læs evt. mere om SEM i vores artikel her)

DNS: Dynamic Name System. En service som omsætter navne (URL) til IP-adresser. Alle hjemmesider ligger jo på servere der har en unik IP-adresse. Systemet ”oversætter” så f.eks. www.easyflow.dk til 212.212.111.111 som er hjemmesiden ”rigtige” adresse. Blot uden at du lægger mærke til det.

UX: User eXperience. En mere og mere udbredt forkortelse der bruges når man skal beskrive hvordan brugeren/den besøgende oplever en hjemmeside.

FTP: File Transfer Protocol. Typisk en funktion man bruger når man skal sende filerne til en hjemmeside eller en server efter at de er blevet opdateret.

HTML: Hyper Text Markup Language. Dette er lidt ligesom CSS (se herunder) en del der bestemmer hvordan teksten vises på din hjemmeside. HTML kan indeholde mange elementer som skal vises på en bestemt måde på din hjemmeside. HTML tekst er - modsat CSS – noget som kan ”læses” af alle og ikke en bestemt ”kryptisk” form.

CSS: Cascading Style Sheet. Dette er et dokument som din browser kigger i for at vide hvordan siden skal vises til dig. Hvilke billeder der står hvor og hvilken farve teksten skal have.

XML: Extensible Markup Language. XML kan indeholde en masse informationer om en hjemmeside eller informationer til de små programmer som er aktive på hjemmesiden. Det er ofte også dette format man bruger hvis man skal lægge data ind i databaser eller flytte datainformationer fra et sted til et andet.
Formatet er ”universelt” og der er ingen faste standardarder som der er i f.eks. HTML.

URL: Uniform Resource Locator. URL’en er den adresse som din hjemmeside har. Denne adresse er unik for din side og ingen andre kan derfor have den samme. Du vælger selv din URL når du opretter hjemmesiden.

HTTP: Hyper Text Transfer Protocol. Dette definerer faktisk blot at du er ved at hente en webside. Ganske enkelt måden som hjemmesiden ”transporteres” fra serveren til din computer.

Har du spørgsmål eller er du nysgerrig?

Vi er kun et opkald væk 7070 2626